Mette og Toms øjne lyser af livsenergi, da jeg spørger om deres drømme for stedet om 10 år. En planteskole med eksotiske træer og buske, en skovhave i flere etager på 3-4 hektar, et besøgssted med oplevelser og pluk selv for hele familien, cafe, butik, får og fjerkræ - ideerne står i kø for at komme ud.

Passion for frugt

Passionsfrugt, pecanødder, paw-paw, hjertekastanje, artiskokker, gojibær, valnødder, the-buske, og sågar en hårdfør avocadosort – der er mange mere eller mindre eksotiske planter i det beskyttende drivhus, hvor de mange sorter skal have fodfæste. De skal prøves af i Tom Elsing og Mette Kjærs forpagtede 14 hektar i Kolby Kås på de sandede bakker omkring Dallebækken, der risler mod havet vest for Samsø.

Der er hentet mange arter og sorter udenlands og Tom vil prøve at pode dem til nye træer til salg og endog forsøge at krydse sig frem til endnu flere varianter.

Mette er biolog, så hun kan noget om samspil og sambioser i naturen, mens jeg er en passioneret ’træmand’ og kan noget med træer og mine hænder, siger Tom. Den kombination vil vi gerne bygge stedet her op omkring. Ingen har prøvet det vi tænker før i Danmark, men her er stedet hvor det kan lade sig gøre på forpagtet økologisk jord.

Der drypvandes og nusses om de vigtige start-træer, før de kan blive podet og får lov at blive plantet ud. Heldigvis gav Holkegaardfonden en pose penge til at købe træer til at komme i gang med det her projekt.

Er startet

Så der er allerede på bar mark plantet de første rækker med et princip med tre træ-typer på skift: en kvælstoffikserende træart, en pære og en æblesort på god afstand og derunder asparges, jordbær, tomater, krydderurter og meget mere. Inspireret af Permakultur – men planerne er, at det skal være betydeligt mere produktionsorienteret og strække sig over 3-4 hektar. Så der skal tænkes over at sorterne skal modne i samme række nogenlunde samtidigt for at der kan blive produkter til salg.

De mange sorter giver rigtig stor mangfoldighed, siger Mette – både over og under jorden. Vi tænker i insekter, men også i mycorrhiza-svame og nedbrydere under jorden. Det skal betragtes som et økosystem, som vi kan få meget stor mangfoldighed ud af. Det er jo ikke danske vilde planter, men for os skal biodiversitet i et produktionssystem jo også være diversitet i det vi kan spise og sælge, for at det kan komme til at hænge sammen økonomisk.

Og plastic’en som jorddække i rækkerne – er det særligt økologisk?

Ja, det er jo et kompromis, siger Tom. Alternativet vil være benzin til en fræser de første 5 år, og så tror vi at den smule plast måske udleder mindre CO₂ til atmosfæren end fræseren over mange år.

Fårene og de mange ænder på græs samt på sigt måske slagtekyllinger skal være med til at få kredsløbet til at hænge bedre sammen. Der skal laves kompost og gødning til de mange produktioner og det skal dyr være med til at lave. Men det hele kommer ikke i gang på ét år – Tom er først gået ind i makkerskabet i år, så det tager tid at omsætte visioner til skovlandbruget på ’Biggest Little Farm’ i Kåsen.

Jeg glæder mig allerede til at komme tilbage om nogle år og se det hele vokset til og smage nogle af de eksotiske frugter og bær – og måske købe en særlig træart eller sort med hjem til haven.