SAMSØ SOM KLIMANEUTRAL Ø

VISIONEN – SAMSØ SOM KLIMANEUTRAL Ø
Samsø vil inden 2030 reducere klimagas udledningerne med 70% i forhold til 1990.
Samsø vil inden 2050 være en klimaneutral Ø.
Samsø vil inden 2030 være en klimarobust ø der har, og løbene vil tilpasse sig- og modstå klimaforandringerne.

Vi har på Samsø længe sagt, at Samsø er en Vedvarende Energi Ø og CO₂ neutral. Klimahandlingsplanen inkluderer som noget nyt landbrug, spildevand og affald - og det nuancerer den fortælling. Den er udviklet i et projekt fra Realdania og Concito, som Samsø Kommune har deltaget i, og mange tal baseres bl.a. på et nyt værktøj udviklet i et parallelt projekt sammen med Energiakademiet, Planenergi og en række universiteter. 

Klimahandlingsplanen viser tydeligt, at Samsø ikke længere er CO2-neutral, når nu også landbrug medregnes. Og Samsø har fået nye udfordringer at arbejde med, fordi vi er blevet klogere.
 
Spildevand, affald, industri og kollektiv trafik betyder meget lidt i det store billede på Samsø. Vi har nu fået mulighed for at indregne metan (en 25 x værre klimagas end CO₂) og lattergas fra planteproduktion (298 x værre end CO₂) med – så det nye regnskab er anderledes. Vi omregner alt til CO₂ ækvivalenter i handlingsplanen, så vi har en fælles målestok og et fælles grundlag til at diskutere og prioritere, hvad vi kan gøre.

Og klimagasbalancen for Samsø bliver værre endnu indtil 2028 – fordi el-nettets strøm generelt bliver grønnere - hvis ikke vi gør noget aktivt – sammen. 

Håb og handlemuligheder

Men der er håb i handlingsplanen. Vi kan gøre noget – meget endda. Den største effekt vi kan opnå på kort sigt, er ved at udfase fossile brændsler som diesel og benzin i transportsektoren (færger, lastbiler, traktorer, bilerne). 

CO2-udslippet fra landbruget i form af metan og lattergas er en stor udfordring. Afgrøden binder meget CO2 når den vokser, men det frigives igen når afgrøden spises, så det regnes for CO2 neutralt med denne metode. 

Vi producerer fødevarer til resten af landet, men udslippet af metan og lattergas fra produktionen er lokalt – og med i regnskabet. Det hænger sammen med metoden bag klimahandlingsplanen. Vi regner ud hvilke udledninger, der er fra produktionen – ikke fra forbruget. Selvom det jo er forbrugeren, der køber og spiser den mad, Samsø producerer. Men det rejser et vigtigt principielt spørgsmål: er det forbrugerens eller landbrugets ansvar? 

Så både forbrugeren og landmanden har her en fælles udfordring: hvordan kan udslippet fra fødevarer blive mindre?

Her på siden kan du finde viden og ideer til hvordan landbrugt kan omstille sig mod 2030.

Hele landskabet som ressource vil blive bragt i spil. Landskabet på øen er en attraktion i sig selv for turister, men også en ressource der kan bringes i spil til at bidrage til klimaneutralitet.